Laster Arrangementer

« Alle Arrangementer

  • Dette event har allerede funnet sted.

Møde i ROF d. 4.4 kl. 19.00

april 4, 2018 @ 19:00 - 21:20

Heisann idag skal snakken gå litt på gjødsel da dette er viktig i forhold til at få orkideene til at vokse og blomstre samt om skadedyr. Jeg fant denne fine artikel med billeder som dere kan se på og kanskje kjenne litt av det igjen, men om dere har et problem av denne slags, så ta ett billed og ta med på møtet, så snakker vi om det.

Kaffe og kake vil der blir servert.Ta gjerne med deg din plante som du ikke får til , så kan vi snakke om dem. Hvis dere har lyst at ta med naboen så er de hjertelig velkommen til en kjekk kveld, med andre som like orkider åg.

Vi har med gjødsel samt potter.

Vel mødt med venlig hilsen Marianne Brattaig.

Orkidé-problemer – skadedyr, sygdomme & dårlig trivsel
af Kenth Esbensen 
I

Jeg er stadig ikke klar over, hvad der egentlig er gået galt her. Bladet ser nærmest pletvis forbrændt ud. Der er næppe nogen orkidé-dyrkere, der undgår at opleve nogle af deres orkidéer enten får sygdomme, bliver angrebet af skadedyr – eller simpelthen bare trives dårligt. Nogle planter går måske endda ret uventet til, efter at have vokset fint og blomstret, så det har været en fryd. Jeg er bestemt ingen undtagelse, og jeg har både mistet en del planter igennem årene – og jeg har også simpelthen måtte kassere og destruere relativt nyindkøbte planter, fordi det efter kortere eller længere tid viste sig, at de var inficeret med en plante-virus, som alle er aldeles smitsomme og som der ikke er nogen behandling for!
Dårlig trivsel har jeg også opplevet hos alt for mange af mine planter – og i adskillige tilfelde uten at jeg på det pågjeldende tidspunkt har kunne finne en årsak – men efterhånden som man lærer mere og mere om plantene – og ikke minst om de forskjellige vokse-medier, de dyrkes i eller på – så er der allikevel gradvist faldet mere og mere på plass.
Kan man forhindre planterne i at mistrives og derfor blive svækkede og mere modtagelige overfor bakterieangreb, svampe og skadedyr, kan man undgå mange problemer – men desværre ikke alle.
– Jeg har fortsat en del planter, som jeg stadig ikke aner, hvad der er galt med!

Så vidt jeg kan se, så er bakterieangreb anvarlig for de sorte pletter, som breder sig mere og mere - men hvorfor er det kommet så vidt?

Det er vigtigt at slå fast, at jeg hverken er fagmand eller bare noget, der ligner ekspert i orkidéproblemer! Jeg er langt fra altid i stand til at løse alle problemer med planternes trivsel, når jeg konstaterer dem. Dertil kommer, at jeg kan have lidt svært ved at erkende, at en plante, som jeg er specielt glad for at eje eller for relativt nyligt har indkøbt i dyre domme, faktisk godt kan være virus-inficeret – og at den så bør destrueres med det samme!
Desverre har jeg stadig lidt for ofte vanskelig ved at vurdere, hva som egentlig er årsaken til, at en plante mistrives og får plettede eller misfarvede blade.

 

 – Havde jeg så set rigtigt, og fundet den egentlige årsag til plantens tilstand – og havde jeg reelt fået løst problemet?
Min løbebane som passioneret orkidé-dyrker er trods alt ikke så lang endnu, så selv om jeg læser, hvad jeg kan komme i nærheden af om emnet, så står jeg stadig hyppigt med planter, der ikke helt lever op til forventningerne. Ind imellem oplever jeg for eksempel, at planterne stadig blomstrer, så det er en lyst – men bladene ser kedelige, for ikke at sige syge, ud. Nye blade vokser også ud – men selv om de fra starten ser helt rigtige ud, så begynder de på et tidspunkt at skifte farve og ændre karaktér. Ingen tvivl om, at noget må være galt! – Men hvad?
Der er ingen tvivl om, at meget kan afhænge af måden, som orkidéerne passes og plejes på – og selv om orkidéer vel næppe kan siges at være mere sarte eller vanskelige at passe end andre planter, så er der tydeligvis mange måder, man kan gøre tingene forkert på.
Over-vanding fremhæves altid som den største synder – og også over-gødning og for mange mineralske salte i vandings-vandet står ifølge litteraturen for rigtigt mange problemer med planternes dårlige trivsel. Manglende blomstring er et hyppigt problem, selv om planten ser sund ud – og ikke sjældent er grunden ganske enkelt for lidt eller simpelthen manglende gødning – eller lys!
Selvfølgelig kan man også vande for lidt – så planterne simpelthen tørrer ud, svækkes og mistrives af dén grund. Når man så efterfølgende sørger for at gennemvande planten grundigt, når man har opdaget svigtet – så står man måske pludselig med en plante, som stadig ikke trives – men nærmest har det værre – fordi de på grund af udtørringen sårbare rødder simpelthen er rådnet væk!
– Lige så let, som det er, at gøre det hele rigtigt, er det tydeligvis også at kvaje sig!
Denne misfarvning - skyldes den gødning-mangel?
 - eller er de gudle pletter forårsaget af overgødning - eller af en svampe-infektion? Forebyggelse er bedre end helbredelse – giv de enkelte orkidéer optimale forhold.
Når der kommer besøgende ud i vor udestue, hvor jeg har de fleste af mine orkidéer, så er de altid gevaldigt betagede af de mange flotte planter, som jeg dyrker i både stående og hængende potter, på epifyt-stammer og på klods – og alle enes om, at jeg nok har ‘grønne fingre’!
– De kan jo heller ikke se alle de planter, som jeg allerede indenfor det første år har måtte erkende ikke kan trives under de forhold, jeg kan byde på derude. Faktisk har jeg måtte droppe bl.a. Zygopetalum og Odontoglossum – for de kan slet ikke klare varmen om sommeren – selv om jeg har et idéelt placeret lavt indtag af frisk luft og thermostat-styret automatisk oplukkelige ovenlysvinduer mod nord, der burde sikre perfekt luft-cirkulation. Så klarer de planter sig meget bedre i en almindelig vindueskarm i stuen, hvor temperaturen er betydeligt lavere på de varme dage.
Det betyder kort og godt noget, om de enkelte planter er «tempererede», «intermediære» eller «varme» – og den betydning bør man ikke tage fejl af!
– De har ikke optimale forhold i det samme rum – uanset om det er en stue, en udestue eller et drivhus!
Jeg har ganske enkelt måtte erkende, at navnlig fordi jeg nu primært interesserer mig for botaniske Phalaenopsis, BulbophyllumCoelogyne og Dendrochillum, så kan de ikke alle samles samme sted! Navnlig skal flere arter af de tre sidstnævnte familier dyrkes tydeligt koldere end andre – og de trives således slet ikke i min fine udestue om sommeren, selv om det var planen!
Mange af mine andre planter har også måtte rykke ud igen og ind i stuerne – eller ud i haven for sommeren!

Holder man sig derimod primært til hybrider, så angives disse sædvanligvis at være langt mere tolerante overfor udsving i temperaturerne, så dér skulle man til en vis grad have mere frit spillerum – indenfor rimelighedens grænser!

Der ud over skal man tydeligvis også være mere opmærksom på, at mange orkidéer efter blomstringen helt naturligt falder hen i en ret inaktiv en ‘hvileperiode’, end jeg har været. Jeg har f.ex. aldrig haft særligt held med diverse Dendrobium, der ellers normalt regnes for at være lette at dyrke – men de passer tydeligvis ikke ind i de rutiner, jeg har fået for resten af mine planter, hvoraf flertallet netop ikke har nogen egentlig hvileperiode. Nu er jeg i det mindste blevet opmærksom på problemet – og så må det vise sig, om det kan få mine skrantende planter på fode igen!

Vandingen er nøglen til det meste.
Langt de fleste Phalaenopsis og Bulbophyllum har ingen egentlig hvileperiode – og de vokser mere eller mindre jævnt året rundt under de rette temperatur- og lysforhold. Disse planter bør aldrig tørre helt ud – ligesom de fleste andre orkidéer heller ikke bør det i deres aktive vækstperiode – men tåler som bekendt heller ikke at være egentligt våde i ret lang tid ad gangen. Hvor hyppig vandingen så skal være, afhænger i høj grad af, hvilket vokse-medium man dyrker sine planter i  – og navnlig skiller Greenmix sig betydeligt ud fra alle de forskellige organiske vækstmedier.
Greenmix på uorganisk mineraluld-basis er mere ubønhørligt end andre vækstmedier, hvis man vander for meget – eller for lidt. Rødderne rådner simpelthen, hvis Greenmix er for sammenpresset og står for vådt for længe – og ved gennemtørring suger det ganske enkelt vandet ud af rødderne og udsulter simpelthen planten!
Dyrkning i Greenmix er såkaldt hydrokultur – hvor mediet aldrig må tørre helt ud, og op til ½ normal vanding pr. dag i den aktive vækstperiode kan give forrygende resultater, når blot mediet samtidig med fugten i materialet også er luftigt. Det lyder måske vildt – men det plejer at virke for mig. Alligevel er ikke alle planter med på dén måde at vokse på – og jeg har mistet en del planter i tiden efter omplantning til Greenmix i starten.
‘Epiweb’ er et relativt nyt vækstmedie – både til potter og i blokke til montering ‘på klods’ – men det har jeg endnu ikke erfaring med. Det lyder dog ganske spændende. Xaxim, som er pressede plader eller klodser af bregnerod-fibrer, har jeg heller ikke erfaringer med.

I dette tilfælde var planten tørret ud for længe, så bladene blev slatne og rynkede. Enkelte visnede. Heldigvis var rødderne fine og planten kom sig.

Her er jeg ikke så bekymret - bladet er blevet brændt af for kraftig sol - og blev flyttet til en mere skygget plads. De forskellige organiske voksemedier på basis af piniebark, kokosflis, trækul, bregnefibrer og forskellige former for mos er normalt langt mere eftergivelige ved små-vipsere med vandingen – når blot mediet er friskt og ikke for nedbrudt og sjasket – eller simpelthen for fint i strukturen til den pågældende plante.
Så længe mediet er luftigt – og potten ikke er sat ned i en tæt urtepotteskjuler –  så skal der mere end én overflødig vanding til i træk, før rødderne rådner – og en lejlighedsvis total udtørring af mediet i flere dage eller endda måske op til flere uger, vil som regel heller ikke skade planten i betydende omfang. Væksten vil selvfølgelig gå i stå – men der skal trods alt en del til, før der sker større skade ved almindelige temperaturer.
Kunsten er naturligvis at finnne den helt nøjaktig balance, og vande når det er påkrevet – og ikke hverken før eller siden.
Tommelfinger-regler – som der jo findes en del af – kan være ganske glimrende, men de er og bliver generelliserende – og er selvfølgelig ikke 100% korrekte til alle forhold og alle planter. I en blandet samling af orkidéer kan der være mange forskellige måder, individuelle planter bør vandes på – og det kræver et gennemtænkt system, for at kunne holde rede på de forskellige vandings-regimer.
Det er også nødvendigt at være opmærksom på luftfugtigheden, når der tales om vanding – for hvis luftfugtigheden kan holdes høj – omkring 70-80% – så er den egentlige vanding tydeligt mindre kritisk, end hvis man kun kan holde 40-50% relativ luftfugtighed. Hvis planterne kan hente vand fra luften med luftrødder og blade – så er der ikke behov for så meget fra rødderne i potten.
Ingen gødning, ingen blomster – for megen gødning, ingen plante!
Orkidéer er som bekendt nøjsomme – men at tro, at de kan dyrkes frem til blomstring  eller til at blive veldrevne specimen-planter uden at give dem en egnet gødning, er en misforståelse. Lige som andre levende organismer, må de have tilført noget til at opbygge nyt plantevæv af – og således også blomsterne. Gødningen er også vigtig for planternes modstandskraft mod sygdomme. Hvor meget der så er behov for, afhænger af, om planten er i aktiv vækst eller eventuelt er i sin hvile-periode. Orkidéer har brug for mindre gødning end de fleste andre planter – og derfor ses det typisk anbefalet, at man giver ½ dosis gødning med f.ex hver 3-4 vanding. Nogle arter kræver tydeligt mere for optimal vækst – andre kræver mindre – og dermed begynder det besværlige, hvis de alle skal dyrkes optimalt.
Igen har det også her en betydning, om man dyrker planten i et uorganisk medium som Greenmix – eller om man anvender et organisk voksemedium. Planterne kan ikke få noget som helst næring ud af Greenmix uden tilført gødning – mens de trods alt kan få lidt fra et organisk medie, der frigiver lidt efterhånden som det nedbrydes. Altså er er Greenmix også her mere utilgiveligt ved fejl, end de sædvanlige barkmix er.
Orkidéerne er sarte overfor over-gødning – og ophobede næringssalte i voksemediet vil simpelthen kunne svide rødderne og ødelægge deres evne til at optage vand og næring. Resultatet ses først i form af brune, tørrede bladspidser og gule og brune pletter på bladene – som efterhånden simpelthen visner og falder af. I løbet af kort tid kan planten i grelle tilfælde gå til, hvis der ikke gøres noget. Som regel går det dog ikke slet så galt i første omgang.
Her er jeg egentlig lidt bekymret - for er det en virus- eller er det f.ex phosphor-mangel? Planten blomstrer fint!

Vend først lige rodklumpen ud af potten og kontrollér rødderne på planten først – for er de meget medtagne, kan det være en idé simpelthen at potte om og udskifte voksemediet til helt friskt. Døde, slatne rødder fjernes. Fejler rødderne ikke noget, så kan ophobning af næringssalte på grund af overgødning – eller kalksalte fra vanding med ledningsvand – fjernes ved at man simpelthen skyller potterne godt og grundigt igennem med masser af rent regnvand – og så skærer man i øvrigt ned på enten frekvensen af sin gødning eller helst på styrken af den opløsning, man gøder med.
– «Halv styrke – men dobbelt så tit» – sådan lyder et rimeligt fornuftigt råd.
Desværre kan der gå meget lang tid, før man ser effekten af ændringen slå helt igennem, da de beskadigede blade jo ikke alle lige udskiftes på en gang (heldigvis for det!) – men alle nye blade skulle meget gerne være uden svidninger eller misfarvninger, også på sigt.
Balancen kan være vanskelig – for i en blandet samling som min oplever jeg stadig enkelte planter med svedne bladspidser, mens andre vokser og blomstrer som en drøm – på samme gødnings-praksis.
Læg vel mærke til, at kun planter i aktiv vækst har brug for gødning – og det vil for rigtig manges vedkommende (f.ex Dendrobium) sige, at der slet ikke gødes fra efter afblomstringen til nye skud begynder at vise sig, når hvileperioden er overstået. Det vil sige, at der slet ikke gødes hele vinteren. Mange andre planter uden egentlig hvileperiode bør dog ikke sultes hele vinteren – men måske skal der trods alt alligevel holdes lidt igen med gødningen efterår og vinter i forhold til i de mest aktive sommermåneder.

Er det på grund af for lav luft-cirkulation omkring planten, at denne plante får sine talrige sorte pletter? - Strengt taget havde den dem allerede ved købet - dengang var jeg bare ikke opmærksom på det. Luftcirkulation er vigtig.
Stillestående luft omkring især tæt stående planter giver øget risiko for, at der er gode vækstbetingelser for diverse skadelige svampe – både på planternes blade og på deres rødder. Dyrker man sine orkidéer i en vindueskarm i et rum, hvor der er almindelig daglig trafik, vil der normalt ikke være nogen problemer – men står de i et rum, hvor der det meste af dagen ikke er nogen trafik, der sørger for luftstrømninger, kan der opstå problemer. En ventilator kan være nødvendig for at sikre tilstrækkelig luft-cirkulation – ganske som det ofte vil være nødvendigt i drivhusene.
Indtil videre har jeg endnu ikke haft behov for at installere en ventilator i udestuen, idet den jo er bygget med de tidligere nævnte lavt placerede ventilationsriste, hvor igennem der helt af sig selv suges frisk luft ind i takt med, at den opvarmede luft trækkes op i huset eller ud gennem ovenlys-vinduerne, når temperaturen bliver for høj. Det er naturligvis vigtigt også at bemærke, at udestuen i allerhøjeste grad også er et opholdsrum, som vi bruger meget – og dermed også «omrører» luftmassen hyppigt i. Jeg er dog opmærksom på, at der, efterhånden som plantemængden tiltager, måske kan komme behov for ekstra kraftigt luftskifte mellem planterne, så en ventilator eller 2 bliver nødvendig.
Intet er bedre end laveste fællesnævner.
Det er med pasning af orkidéer som med forbavsende meget andet sådan, at det ikke hjælper meget, at planterne passes perfekt 48 uger om året, hvis de så går til under f.ex 3 ugers sommerferie! I alle tilfælde ikke, hvis man har andet end en «køb & smid væk» samling af prisbillige supermarkeds-orkidéer.
Det kan faktisk godt være lidt af et problem – for selv om familie, naboer eller venner sædvanligvis gerne vil hjælpe med pasningen af samlingen, mens man er væk, så har de som oftest hverken den samme ekspertise eller den samme entusiasme omkring projektet, som man selv har. Det kan man lige så godt erkende på forhånd – og så forsøge at gøre opgaven med pasningen så enkel som muligt.
Da jeg havde færre planter, samlede jeg som regel dem alle sammen i et par vindueskarme, hvor de ikke risikerede de højeste temperaturer i sommerheden – men den løsning er med samlingens vækst ikke mulig mere.
Nej, jeg stiller ikke krav til familien om at planterne skal bruses op til et par gange om dagen i sommerheden, selv om jeg selv ville have gjort det – endsige beder dem vande hver dag på de varmeste dage, som jeg ville have gjort det – for dermed bliver opgaven lige pludselig ret tung og forbandet – og jeg ønsker ikke, at de arme stakler skal føle, at de «står med aben», hver gang jeg er bortrejst!
I stedet forsøger jeg at imødegå alt for store skader med en vandingsplan, der gør opgaven mere overkommelig: Ét vandings-regime for alt i potter – og helst overbrusning af rødderne af alt på stammer, i kurve og på klods dagligt eller mindst hver anden dag. Den løsning plejer at være spiselig – men udelukker desværre ikke, at jeg efter hjemkomsten alligevel af og til har en del at rette op på – eller at enkelte planter har mistet blade, har skrumpede bulber eller er helt gået til.
Det er der jo så ikke noget at gøre ved – og jeg kan glæde mig over, at skaderne trods alt ikke blev større. Familien har jo utvivlsomt gjort, hvad de kunne. Sjovt nok er det sædvanligvis ikke planterne på stammer, klods eller i kurve, der har problemer – men dem i potter!

Over-gødning i kombination med manglende vand - så kan det gå helt galt! Jeg reddede planten - men samtlige de ramte blade måtte fældes, før det begyndte at se lysere ud!

Bakterie- eller svampeangreb.
Helt generelt kan man sige, at sunde planter, der dyrkes under optimale forhold, får aldrig hverken svampesygdomme eller bakterie-angreb. Til gengæld kan de problemer komme foruroligende hurtigt, hvis der endog ganske kortvarigt opstår et svigt – eller hvis planterne svækkes på grund af udtørring, stagnerende luft eller for kompakt og vandholdigt voksemedium.
Planterne får f.ex. pludseligt pletter på bladene, hvor bladvævet dør og bliver sort – og breder det sig, kan hele planten gå til. Læsionerne på bladene vil altid være permanente – men rettes der op på den grundliggende årsag, kan yderligere forværring som oftest stoppes, hvis man handler hurtigt nok.

En anden alvorlig tilstand forårsages af, at der kommer til at stå vand ved topskuddet eller i dybe bladskeder, som vil kunne medføre råd i topskud eller på stammen – og det kan gå lynhurtigt. Jeg har allerede mistet et par virkeligt smukke og veldrevne botaniske Phalaenopsis, fordi jeg åbenbart alligevel ikke var opmærksom nok på denne fare. Først rådnede det spæde topskud – og så bredte dårligdommen sig ellers ned gennem planten, der ikke stod til at redde! Det er en kombination af svampeinfektion og bakterie-angreb, der er årsagen til sådan et kedeligt forløb. Begge de omtalte planter så sunde og raske ud den ene dag – og den næste var topskudet sort og blødt – og i løbet af en uge var planterne i begge tilfælde færdige.
Helt så galt går det angiveligt ikke altid, hvis man når at gribe ind i tide med fjernelse af de angrebne dele af planten, så resten ikke inficeres. Så er der mulighed for, at der sættes nye sideskud fra roden – også på Phalaenopsis og andre monopodiale arter.

Hvis bulber og blade begynder at skrumpe ind og bliver slatne, kan det være fristende at tro, at tilstanden altid skyldes udtørring, og at der påkræves yderligere vanding. Det kan da også godt være tilfældet – men i virkeligheden skyldes det oftere, at rødderne simpelthen er rådnet – og så har planten ikke noget at optage vandet med!
Vend plantens rodklump ud af potten og kontrollér, at rødderne ser faste og fine ud – og at de ikke er brune og slatne.
Årsagen til rådne rødder er oftest, at voksemediet er blevet for tæt og vandholdigt på grund af nedbrydning af de organiske materialer – og så er der ikke andet at gøre end med hård hånd og en skarp kniv at fjerne alle de rådne rødder – helt ind til stammen eller bulberne – og så potte om i frisk, luftigt medium. Man skal ikke være nervøs for, at enkelte levende rødder måske ryger med i købet – for det er ofte fra disse stumper, at der så forhåbentlig bryder nye frem. Kan friske rødder reddes ubeskadigede, gør man naturligvis det. Lad endelig plantestængel eller bulber tørre i nogle timer, inden der pottes om – det mindsker risikoen for, at aktive svampe og bakterier bare føres med over i det nye medie.

I litteraturen er der en del beskrivelser af behandling med svampemidler og kemisk bakterie-bekæmpelse, men det har jeg ingen erfaring med – og det er faktisk heller ikke let at finde de produkter, der omtales til behandling af den slags. Ikke få steder ser man desuden anbefalet, at man dypper både snitflader og beskadigede rødder i stødt kanel eller aktivt kul, da dette skulle have en bakteriehæmmende virkning. Jeg indrømmer, at jeg endnu ikke har forsøgt mig med sådan en behandling, da jeg trods ihærdig søgning ikke har fundet nogen dokumentation for, at det skulle have andet end en homøopatisk effekt!

Disse mønstre er forårsaget af en plantevirus. Der er ikke andet at gøre, end at kassere planten, inden den smitter andre i samlingen! Plante-virus.
Det er de værste, idet de alle er overordentligt smitsomme – og der kan gå ganske lang tid, før problemet overhovedet erkendes. Planterne kan nemlig se aldeles sunde og raske ud, når man anskaffer dem – men pludselig viser det sig, at der kommer misfarvninger på bladene og eventuelt blomsterne – og siden går planten til. Hvis man vel at mærke lader det komme så langt.
Virus-sygdommene kan ikke kureres på nogen måde – og da de er så smitsomme, som tilfældet er, så bør inficerede planter straks destrueres!
Det kan være svært at bære at se en værdifuld plante – eller i sidste ende en hel samling – inficeret med virus, så derfor er det så utroligt vigtigt at tage al den slags i opløbet og gøre kort proces, hvis virus-sygdom konstateres.
Det er jo også derfor, at man gør så stort et nummer ud af altid at anvende enten helt nye knive eller i alle tilfælde grundigt desinficerede eller flamberede knive og sakse ved planternes pasning og pleje – og at desinficere eller flambere imellem hver eneste plante! Mange steder ses det derfor også frarådet at dyp-vande planterne i det samme kar – eller at anvende fraløbende vandingsvand til vanding af andre orkidéer. Det er mit indtryk, at det tager de fleste ikke nær så tungt – og selv førende dyrkere anbefaler jo faktisk netop den metode.

I litteraturen kan det endda ses anbefalet, at man kun håndterer planterne iført latex-handsker – og et nyt par til hver plante!
– Så ekstreme forholdsregler kender jeg ingen, der tager i praksis – en tydelig «skrivebords-regel», der ikke har noget som helst hold i hverdagens hobby-orkidéhold!!
– Men skulle man have virussygdomme i sin samling, så kan det da være en meget fornuftig praksis.

Efter masser af søgninger på internettet og læsning af en del bøger, er det lykkes mig at finde enkelte illustrationer af typiske virus-inficerede planter – men det er faktisk forbløffende få! Det har dog tilladt mig at erkende nogle stykker af mine egne planter som virus-inficerede – og de blev selvfølgelig straks destrueret. Der er adskillige andre beskrivelser af, hvordan virusangreb kan se ud – men uden at der vises billeder.
Enkelte af dem passer desværre ret godt på nogle blad-misfarvninger på en hel del af mine botaniske Phalaenopsis – men sjovt nok udelukkende på planter, der vokser i Greenmix, mens ingen af mine arter i barkmix har de samme skavanker, selv om de jo står tæt sammen. Det sidste taler imod, at det er en virus-infektion – men at det måske nok i stedet har noget at gøre med et muligt dyrkningsproblem i Greenmix hos mig. Jeg har netop plantet nogen af de pågældende planter om til et bark-baseret medium – og så venter jeg spændt på, om bladene så bliver mere normale uden misfarvninger. Det hører med til historien at sige, at de pågældende planter ufortrødent sætter blomsterskafter og blomstrer med helt normalt udseende blomster. Alligevel er jeg stadig lidt bekymret.

Skadedyr.
Verden er fuld af insekter og andre dyr, der lever af levende planter – og for mange af dem er en orkidé et lige så velkomment spisested, som så meget andet – og det gør da åbenlyst ikke noget, at den står i en vindueskarm, en udestue eller i et drivhus!

Snegle og sommerfugle-larver
Begge syndere kan lave skader, der er til at få øje på med det samme! Jeg glemmer aldrig, da jeg igennem længere tid havde set et fantastisk blomsterskaft på min Oncidium Tropical Heatwave udvikle talrige knopper, der blev tykkere og tykkere – for så en morgen at finde alle knopperne ædt væk, lige før de skulle springe ud! Slynglen var en sommerfuglelarve, der gemte sig godt i et par dage, mens den stadig gnavede lidt i de sørgelige rester!
Eller da et stort, friskt grønt blad på en Bulbophyllum pludselig en morgen lå fladt hen over kanten af potten – fordi en grå kældersnegl havde ædt det meste af den ny-udvoksede bulbe! – Og det var inde i vindueskarmen i stuen!
– Hvor de dyr var kommet fra, har jeg stadig ikke noget bud på.
Jeg kan sagtens forestille mig, at der i drivhuse kan være langt større problemer med snegle og larver! – Forestil dig, hvordan jeg reagerede, da jeg forleden fandt en iberisk skovsnegl i mit drivhus, som jeg er ved at bygge om til orkidédyrkning – det er derfor, at jeg kun har billede af et eksemplar ude i haven! – Jeg tror, at jeg skal have efter-pudset soklen en ekstra gang – selv om det betyder, at jeg må flytte og derfor tømme alle 4 regnvandstønder for at kunne komme til overalt …… – dét projekt skal åbenbart ikke være let!

En iberiskskovsnegl - berygtede for de skader, de kan lave - men det er de ikke de eneste snegle, der kan!

Man skal i øvrigt ikke forestille sig, at det kun er de berygtede «dræbersnegle», der kan lave skade på orkidéerne – for det kan de alle – fra de mindste nøgensnegle på kun en centimeter eller to til de største med hus! Forskellen er kun, at dem med hus er sædvanligvis lettere at finde – og der er steder, de på grund af huset ikke kan komme uden videre. Nøgensneglene – dem uden hus – har en forbandet evne til at kunne gøre sig usynlige imellem, under og i potter og andre remedier – og de kan klemme sig igennem de mindste sprækker eller åbninger ind til drivhuset! Ofte afsløres deres tilstedeværelse kun af den skade, de har forvoldt – og de karakteristiske sneglespor på potter, planter, vægge, gulve og planteborde!
Dertil er snegle ualmindeligt frugtbare under gode betingelser – og det vil de så afgjort have i et orkidé-drivhus! Derfor er det så umådeligt vigtigt at løse problemet, så snart det måtte opstå! – Tænk, hvis vore potter blev klække-anstalter for sneglene – så har vi for alvor problemer.
Derfor foretrækker mange at forsøge at løse problemet, allerede inden de konstaterer det, ved at sætte sneglefælder ud. De kan købes til formålet – og de er nogenlunde effektive. Nogen siger endda, at de er lige så effektive, som konservesdåser med øl! – Den er god nok – snegle er vilde med øl – men de har det med at drukne i disse dåser, halvt fyld med doven øl.  Deraf den gode virkning. 100% sikker er metoden dog ikke – men er der noget, der er det?

Der findes mange forskellige arter bladlus - men de skaber de samme problemer, hvis de ikke bekæmpes effektivt. Bladlus.
Indtil i sidste uge havde jeg faktisk kun oplevet problemer med bladlus om vinteren, hvor de næsten ikke har været til at komme af med på mine Spathoglotis plicataog på mine Epidendrum Ballerina Fireiball – men jeg har da kunne holde dem nede og de forsvandt da også til sidst. Så her i sidste weekend så jeg pludseligt, at de to blomster på min Paphiopedilum glaucophyllum også kravlede med bladlus! Før jeg egentlig fik tænkt mig om, var blomsterne sprayet med insektsæbe – uden at jeg først fik taget et billede – og selv om jeg udmærket godt véd, at blomsterne jo bliver ødelagt af sæben. På den anden side er det vigtigt ag gribe angrebet i opløbet – og insektsæben er faktisk uhyre effektiv og uskadelig for selve planterne.
– Det var faktisk netop dette bladlus-angreb, der fik mig til at sætte mig til computeren for at skrive denne artikel.
Især mine Epidendrum viser tydeligt, at man ikke skal tage bladlus-angreb for let – for de blade, der bliver angrebet, er fortrinsvis de nye spæde – og når de vokser ud er de i bedste fald tydeligt deformerede og «bulede» – eller så medtagne, at de simpelthen visner og falder af. Det klæder jo ikke ligefrem planten. På mine Spathoglottis var det først og fremmest blomsterknopperne, der blev angrebet – men også en del blade blev misfarvede og visnede spidserne på grund af bladlusene.

Heldigvis er bladlusene ret lette at holde stangen – men det kan være besværligt at slippe helt af med dem. Er der mange, anbefaler jeg, at man først fjerner, hvad man kan mekanisk – enten med fingrene eller ved at spule planten med en rimeligt kraftig vandstråle. Derefter sprayes med insektsæbe, der må dække begge sider af alle dele af planten, så både små og store gemmesteder rammes. Denne kur gentages efter nogle dage og efter en uge og om nødvendigt efter endnu en uge, hvor de små unge bladlus, der efterfølgende er klækket fra eventuelle overlevende æg, så også rammes.
Man kan også anvende et egentligt insektmiddel, som f.ex ‘Kvit Plus’, som jeg har erfaret orkideerne ikke tager skade af. Det vil sætte sig på planten, så også æggene dræbes. Lad dig ikke narre af, at der står ‘Mod myrer’ med stort på flasken – det virker også mod alle de insekter, der giver os problemer i orkidéerne.

Jeg har også forsøgt mig med biologisk bekæmpelse ved simpelthen at indfange et antal mariehøns og sætte dem ud på orkidéerne. De hævdes at kunne æde op mod 5000 bladlus hver – men det er nu sparsomt, hvad jeg har kunne se af effekt med denne metode – men det kan selvfølgelig være fordi jeg ikke har haft bladlus nok, så mariehønsene simpelthen for hurtigt er stukket af igen.

Jeg har også forsøgt mig med biologisk bekæmpelse ved simpelthen at indfange et antal mariehøns og sætte dem ud på orkidéerne. De hævdes at kunne æde op mod 5000 bladlus hver – men det er nu sparsomt, hvad jeg har kunne se af effekt med denne metode – men det kan selvfølgelig være fordi jeg ikke har haft bladlus nok, så mariehønsene simpelthen for hurtigt er stukket af igen.

Uldlus & skjoldlus.
De gange, jeg har fundet uldlus og skjoldlus i mine orkidéer, har de altid angrebet planter, der har været svækket på grund af for kraftig udtørring i ferie-perioderne – som regel Phalaenopsis eller Odontoglossum, men også andre arter kan selvfølgelig rammes – som den spæde Vanda-seedling, jeg lige opdagede det på i dag. Jeg piller først alle de dyr af planten, som jeg kan komme til, og så giver jeg den en omfang ‘Kvit Plus’, idet jeg har erfaret, at insektsæben ikke helt er effektiv nok, da man åbenbart ikke får ram på alle aktive dyr.
Det viser sig nemlig, at der som regel også gemmer sig dyr på planternes rødder nede i et åbent barkmix – og så er det først, når de kravler op på planten, at giften får bugt med dem. Det problem ser man aldrig på planter, der dyrkes i Greenmix, hvori lusene ikke kan leve.
På den måde har jeg som regel fået løst problemet på en uge eller to.
Det ses ofte også anbefalet, at man kan fjerne dyrene med 50% spritopløsning på en vatpind – men den metode har jeg nu ingen erfaring med.
Der findes også adskillige arter skjoldlus - dette er en af de større - Coccus hesperidum.Voksne uldlus - de små er gemt i små, hvide totter, der da godt kan ligne uldtotter i mikro-format. Her er et øje på en Phalaenopsis-stængel i brug som klække-central for dyrene!
Hvide fluer på et tomat-blad - selv om mine tomater lige udenfor udestuen er fuld af dem, så er de endnu aldrig rykket ind blandt orkidéerne. Hvide fluer, thrips og spindemider.
De små hvide fruer, som alle med tomater i et drivhus eller endda på friland kun vil kende alt for godt, har jeg underligt nok aldrig haft problemer med i mine orkidéer – og det samme gælder spindemider. Thrips kender jeg faktisk slet ikke noget til i mine planter – men måske er det fordi jeg ikke har erkendt dem.
For spindemider og hvide fluers vedkommende, så trives de udelukkende, hvis der er varmt og tørt – og hvis man sørger for at have en passende luftfugtighed i orkidésamlingen, burde disse skadedyr ikke komme til at udgøre noget problem.
Det største problem med spindemider er i virkeligheden, at de er så bitte-små, at der kan være tale om et ganske massivt angreb, før man opdager de fine spind på planterne. Man skal ikke tage fejl af, at selv om de er små, så er der mange, når først de har fået fat – og de kan slå en plante ihjel på få uger!
Det største problem i bekæmpelsen af disse irriterende dyr er i virkeligheden at få ram på dem alle med insektsæbe eller ‘Kvit Plus’ – og det kræver givetvis både ihærdighed og gentagne behandlinger, før man har været hele samlingen effektivt igennem!

Detaljer

Dato:
april 4, 2018
Tid
19:00 - 21:20

Arrangør

Rogaland Orkideforening

Sted

Julabygda Grendahus
Heigreveien 401
Sandnes, 4312 Norge
+ Google-kart
WordPress-tema av Sircon